Spring til indhold

Slankepiller er kun for overvægtige

Vi lever i en tidsalder, hvor folk gerne vil have hurtige løsninger. Det gør sig specielt gældende indenfor vægttab. Folk vil gerne smide den overflødige vægt, og helst i går. Mange benytter sig derfor af slankepiller og andre remedier i et forsøg på at smide de overflødige kg. Men slankepiller og lignende hjælpemidler er designet til folk som har alvorlige overvægtsproblemer. Ikke folk der kun vil smide 2-3 kg.

Der er rigtigt mange, som anvender slankepiller i et forsøg på at smide et par kg. Det er bare ikke den oprindelige hensigt med disse piller. Slankepiller er blevet skabt i et forsøg på at komme fedme til livs. Og her snakker vi om folk som har en overvægt på 15, 20 eller måske 50 kg, som de skal af med, af sundhedsmæssige årsager. Slankepiller er ikke noget man anvender af kosmetiske årsager, fordi man synes man har 2 kg for meget på sidebenene. Hvis det er tilfældet, så kan man sagtens komme af med disse 2 kg via en manipulation af ens kost, og ved hjælp af motion. Slankepiller er en hjælpende hånd til dem, hvor kost og motion ikke kan gøre det alene.

Det er selvfølgelig folks eget valg, om de vil tage slankepiller for at smide et par kg, men det er et skråplan, hvis man skal tage en pille for alt, uden det egentlig er nødvendigt. Derudover har slankepiller ofte bivirkninger. Disse bivirkninger ved slankepiller, er bivirkninger som stærkt overvægtige kan leve med, da bivirkningerne ved slankepillerne er vægter langt mindre, end de langsigtede bivirkninger ved fedme. Også selvom nogle af de sjældne bivirkninger ved nogle typer af slankepiller kan være ret alvorlige.

Det er tåbeligt, at en sund og rask person, som kun skal smide 2-3 kg, løber en risiko for alvorlige bivirkninger, ved at indtage en slankepille, som reelt set er unødvendig. Også selvom risikoen for alvorlige bivirkninger ved den specifikke slankepille er relativt lille.

Slankepiller er aldrig første trin. Heller ikke for stærkt overvægtige. Første trin er altid kost og motion. Hvis det ikke slår til, så kan man supplere med slankepiller eller andre produkter som fremmer et vægttab. Med et vægttab på ganske få kg kan ofte klares med kost alene, og hvis det ikke slår til, så kan man supplere med motion. Slankepiller bør kun være et alternativ for folk med sundhedstruende overvægt. Men mange springer det første trin over, i den tro, at de kan løse deres problem ved at indtage en slankepille. En slankepille kan ikke gøre det alene. Første trin er altid det vigtigste.

Folk bør droppe ”nu og her” mentaliteten, og væbne sig med lidt tålmodighed. Man kan komme rigtigt langt med korrekt kost og sund motion. Folk med behov for at smide ganske få kg, har ikke brug for en slankepille. Jeg kan godt forstå trangen til hurtige resultater, uden det mindste stykke arbejde, men denne mentalitet kommer man generelt ikke langt med i nogen aspekter af livet.

Læs mere her: http://www.bodylab.dk/slankepiller