Rejse til Memphis

600.000, så mange valfarter hvert eneste år til Memphis udelukkende for, at se Graceland. Da en kun 22 år gammel musiker købte en ejendom i Memphis kaldet Graceland, opkaldt efter den første ejers datter, var der ikke mange der havde regnet med, at dette senere skulle blive et kendetegn for Memphis, hvor mange tusinde indikeret fans, hvert år ville strømme til for, at se hvordan deres yndlingsmusiker boede.

Kunstneren der snakkes om, er selvfølgelig Elvis Presley, og de fleste kender historien om hans korte karriere og hans ulykkelige skæbne. Da han døde i 1977 blev han først begravet på en almindelig begravelsesplads, men interessen for ham var så stor, at man valgte at rykke ham til haven ved Graceland. Det blev hurtigt besluttede efter hans død, at Graceland skulle laves om til et museum til hyldest for Elvis Presley. Allerede i 1982 kunne man så slå dørene op for Elvis-museum, der blev taget rigtig godt imod af alle de millioner af Elvis Presley fans i hele verden.

Graceland er blevet så populær, at det i dag er den attraktion i USA, der er næst flest der besøger. Det er kun det Hvide hus i Washington, der har flere besøgende. Det vil sige, at der er flere der besøger Graceland, end andre store amerikanske attraktioner, som blandt andet Frihedsgudinden i New York.

Memphis er andet end Elvis Presley

Selvom Elvis Presley fylder rigtig meget i Memphis, har byen også meget andet at byde på. Memphis er den største by i delstaten Tennessee, med over 650.000 indbyggere. Musik har altid fyldt rigtig meget i Memphis og der er også en lang tradition for Blues-musik.

Memphis ligger langs Mississippi floden og i Memphis tog det længere tid for de sorte, at opnå den samme respekt, som de oplevede nord på. I dag lever alle dog i rimelig fred og idyl, men de mange års borgerrettighedskampe har alligevel sat deres præg på området. Generelt er Memphis en rigtig sydstatsby, hvor man gerne vil værne om de lidt ældre traditioner. Man kan godt lide solide måltider med mange kalorier, og mange af de gamle pakhuse har fået lov til, at stå langs Mississippi floden. Dette kan være en oplevelse i sig selv, at færdes ned langs floden og se hvor de gamle havnearbejdere normalt arbejdede.

Floden

Mississippi floden har altid været meget trafikeret, i dag er det primært til, at transportere varer fra et sted til et andet. Men tidligere har Mississippi floden også været meget brugt til, at transportere mennesker. I Memphis har du mulighed for, at opleve hvordan det er, at sejle ned af Mississippi floden med en af de gamle flotte hjuldampere, der er blevet sat i stand og nu sejler rundt med turister. Hvis du rejser til Memphis, kan det være en lidt sjovere måde, at komme rundt i området.

I Memphis finder du også et af USA’s mest mærkværdige bygningsværker nemlig den såkaldte Pyramid Arena, der er en stor arena med plads til 22.000 tilskuere. Det der gør, at Pyramid Arena skiller sig ud er, at den er udformet, som en af de gamle egyptiske pyramider. Hvis man er i Memphis bør man slå et smut forbi, så kan man selv vurderer hvad man synes om dette meget mærkværdige bygningsværk.