Han var vinduespudser

Jeg elsker København. Jeg har altid boet her. Jeg har boet både på Nørrebro og i Sydhavnen. Lige nu bor jeg i en dejlig andelslejlighed på Østerbro. Jeg har haft et omskifteligt liv. Derfor har jeg flyttet mange gange. Min mor kom oprindeligt fra Vesterbro. Hendes far var vinduespudser på Vesterbro. Han var en sjov mand. Jeg kan svagt huske ham.

Altid en god historie

Men når jeg besøger hende på plejehjemmet, får jeg altid nogle historier om ham. Han skulle – efter hvad hun siger – have været meget glad for snaps. Det var derfor, han faldt ned og brækkede ryggen. Hun er lidt bitter, når hun fortæller mig den historie. Jeg kan godt forstå det. Det må ikke være skægt at skulle passe på sin far, når man er 10 år gammel. Hun har haft et hårdt liv. Men jeg kan også godt høre, at hun holdt meget af ham. Måske fordi han var så sjov at være sammen med.

Min bror er her også

Min storebror bor også her i København. Han er ikke særlig god til at besøge min mor. Faktisk er han ikke særlig god til at holde kontakt til nogen af os i familien. Han arbejder som revisor et eller andet sted. Jeg kan godt huske, dengang min mor skulle på plejehjem. Da kom han for at se, hvordan det så ud med hendes økonomi. Mest fordi vi jo gerne ville have, at hun skulle på det bedste plejehjem, som hun havde råd til at bo på. Man skal jo betale lidt i husleje og den slags. Da han gik igennem hendes bankudskrifter og regninger, blev han ret forbavset over at se, at hun faktisk havde brugt ret mange penge på at få pudset sine vinduer. Da han spurgte hende om, hvorfor der skulle pudses vinduer hos hende hver 3. uge, svarede hun, at det var bare sådan et minde, hun har. Hun ville gerne huske sin far.
Min bror var chokeret. Men han fandt da ud af, at hun faktisk har råd til at bo et rimeligt godt sted, og hun flyttede ind på plejehjemmet.

Hvem pudsede vinduerne?

Nogle uger efter at hun var flyttet, ringede min bror til mig. Jeg var temmelig overrasket. Jeg troede jo, at det var sådan et opkald, der skulle handle om, at han var glad for, at vi har kontakt. Jeg var faktisk lige ved at invitere ham og hans kone til middag. Men det viste sig, at han bare ville høre, om jeg kunne huske navnet på det firma, der havde pudset vinduer for min mor i de sidste mange år.
Sandt at sige blev jeg lidt skuffet. Så jeg svarede, at det kunne jeg ikke. Jeg sagde til ham, at hvis han nu bare googler ”Vinduespudser Valby” så kan han sikkert finde firmaet. Det kan da ikke være så svært. Og så mange vinduespudserfirmaer findes der nok ikke, at man ikke kommer i tanke om navnet på et firma, man har set på en regning.

Han forstod godt, at jeg var lidt skuffet over hans opkald. Men han valgte at sige tak for mit råd.