Spring til indhold

Garda eller Frankrig

  • Nyt

Der har lige været familiemøde. Det er sent søndag eftermiddag. Vi har endeligt fået lov til at rejse ud i verden igen. Og det har naturligvis fået os til at tænke, at vi skal på sommerferie i år. Vi kom jo ikke afsted sidste år. Feriekontoen er vokset i mellemtiden. Så ja, diskussionen har gået på om, hvor vi skal hen. Jeg ville gerne til Kroatien, min datter ville til Grækenland, min søn ville til Italien og min mand ville til Frankrig. Vi kunne bare ikke blive enige. Så det endte med, at vi tog en fælles beslutning: Den der vinder i papir, hammer, saks får lov til at bestemme. Uden at der bliver sure miner fra os, der tabte.

Frankrig på camping

Det blev min mand, der vandt. Jeg er sikker på, at han ikke snød. Så Kroatien, Grækenland og Italien er udelukket. Det bliver Frankrig. Faktisk så er jeg lidt glad for, at det blev Frankrig. Min mand er rigtigt dygtig til fransk sprog. Har boet i landet i nogle år som barn. Og han elsker det land. Vi har været der, nogle gange før.

Vi skal derfor til at planlægge en ferie i Frankrig. Det bliver nok sådan noget med, at vi selv kører derned og finder et sted at bo. Måske en campingplads. Vi kan jo godt lide at campere. Jeg finder min IPad frem og åbner Safari. ”Camping Frankrig”, skriver jeg i søgefeltet. Jeg finder et site og kan se, at der er mange gode tilbud på campingferie i Frankrig. Man kan bl.a. komme på camping lidt uden for Paris. Det vil da være alle tiders. Være tæt på Paris – og Disneyland. Det vil børnene sætte pris på at få lov til at besøge. Og der er faktisk ikke så langt at køre til Paris. Kan man ikke gøre det på 2 dage? Det vil jeg tro.

Elsker altså Gardasøen

Jeg lægger et bogmærke på sitet. Tænker, at jeg vil vise det til min mand og tale med ham om ideen. Han har lidt travlt med at tale i telefon lige nu. Imens han taler, tænker jeg, at jeg hellere må have en plan B i ærmet. Hvad nu, hvis vi ikke kan få plads på den campingplads.

Ideen om camping har bidt sig fast i mig. Jeg skriver derfor: ”Camping Gardasøen”, selvom der er noget længere dertil. Men jeg tænker, at når vi først er ankommet, så bruger vi jo faktisk ikke bilen. Så hvorfor skulle vi ikke kunne flyve derned. Og bliver det Gardasøen, vi ender ved, ja så bliver min søn glad.

Til Disneyland også

Min mand er holdt op med at tale i telefon. Han rumsterer ude i køkkenet. Finder sin kop og hælder kold kaffe op. Jeg kalder på ham. Fortæller ham, at jeg har fundet en campingplads lidt uden for Paris, og spørger ham, om han vil se billeder fra stedet. Det vil han gerne. Vi kigger sammen. Jeg fortæller ham, at jeg altid har haft en stor drøm om Disneyland. Han griner. Vi finder nogle datoer, der passer ind i vores ferieplan og booker plads. Med safaritelt.