Forskellen mellem velstand og velfærdsydelser bliver større og større. Procentdelen af danskere på overførselsindkomst er steget markant de seneste år, og den demografiske udvikling vil kun understøtte denne uheldige tendens. En tendens der splitter befolkningen i vindere og tabere. En tendens der øger forskellen mellem ”Wall Street” og ”Main Street”.
Årsagerne er mange og løsningerne ligeså. Og i Danmark er situationen knap så håbløs som når vi ser over Atlanten og de problemer USA kæmper med disse dage. Udgangspunktet er dog det samme i begge lande.
Jobskabelsen er hovedsageligt sket i sektorer der kan samles under betegnelsen ”ikke handelsegnede”. Dermed menes varer og ydelser der produceres til hjemmemarkedet. Hertil hører sundhed, ældrepleje og diverse lignende velfærdsydelser. Og som sagt er det hovedsageligt inden for disse erhverv at jobskabelsen er sket. Uheldigvis er det især i disse sektorer der har oplevet mindst produktivitets tilvækst. Sagt på en anden måde. Hvor den værdi en medarbejder tilføjer BNP pr. time er steget enormt inden for erhverv der hører ind under ”de handelbare erhverv” har denne udvikling været knap så storslående når vi ser på de ”ikke handelsegnede” sektorer. Statistisk kan vi observere, at udviklingen i lønningerne følges godt ad med udviklingen i værdiskabelsen. Og når denne ikke stiger, stiger lønnen heller ikke. Og her adskiller USA sig fra Danmark. For hvor amerikanerne valgte at lade denne regel gælde, sørgede de stærke fagbevægelser i Danmark for fortsatte lønstigninger. Disse har stille og roligt udhulet Danmarks konkurrenceevne. I USA er det derimod den private købekraft det er gået ud over. Resultatet er, at de veluddannede i befolkningen har fået flere muligheder og bedre løn, mens den mindre veluddannede del af befolkningen mere og mere bliver hægtet af, så forskellen mellem rig og fattig vokser.
Måske vi alle burde prøve at forstå hinanden. For hvordan tænker en vinduespudser i København og hvordan opfatter en rengøringsmand udviklingen? Forstår tidens politikker hvad der foregår i hovedet på en der gør rent og en der vasker vinduer? Og kan en politikker der ikke forstår befolkningens udfordringer til fulde bidrage med løsninger til at løse disse?
Undertegnede anbefaler at 50% af Folketinget går ind på Få Det Gjorts side om rengøring og prøver en uge som rengøringsassistent. De resterende 50% bør tjekke selvsamme hjemmesides kategori om vinduespolering og prøve lykken som her.
Måske dette ville skabe forståelse for, hvordan disse mennesker kan motiveres og komme ud af dødsspiralen – en spiral der river hele Danmarks konkurrenceevne og økonomi med ned.
Men er alt håbet svundet væk? Er landets situation lige som den Kennedy oplevede? At styre et fly gennem tåge om natten. Ikke kunne se horisonten. Stille og roligt ryge ind i en spiral. En spiral hvor hastigheden og faldet stiger eksponentielt. Farten stiger – men cirklerne er stadig for store til at suset føles i maven. Alt virker rigtigt. Kennedy havde aldrig fløjet efter instrumenter. For når solen skinner – hvorfor så bruge et instrument til at se verden? Er det den samme situation landet befinder sig i? Ender vi lige som Kennedy med først at se tragedien når det er for sent? Når et forsøg på at afværge katastrofen brækker vingen på os? Har vi også i de gode år mistet evnen at styre efter instrumenter? Lader vi os også styre af at kunne se solen?