Når jeg tænker tilbage på min barndom, så er noget af det jeg bl.a. husker, alle de gode stunder jeg har haft sammen med min fætter. Vi var begge enebørn. Så det var meget naturligt for os at være sammen i f.eks. ferier o.lign. når det i det hele taget kunne lade sig gøre.
Mange fælles interesser
Og vi havde masser af fælles interesser lige fra fodbold på vejen, til de drabelige kampe med sjove spil i haven, som f.eks. stangtennis eller badminton. Og indendørs var en af vores favoritter det gamle bobspil, som vores bedsteforældre havde stående på loftet. Det kunne vi få adskillige timer til at gå med.
Der var ikke meget elektronik
Da vi var unge, handlede det ikke så meget om elektronisk underholdning, som det gør i dag. Vi havde selvfølgelig radio, tv og telefon. Men spillekonsoller, mobiltelefoner osv. havde vi slet ikke. Sådan noget var nemlig endnu ikke opfundet. Så mange af vores aktiviteter foregik i stedet udenfor. Næsten uanset hvordan vejret var, så løb vi altid rundt og legede udenfor. Og jeg tør nok godt vove den påstand, at vi generelt set var i bedre fysisk form end nutidens unge.
Vi ses ikke så ofte mere
I dag ser jeg ikke min fætter så meget mere. Vi bor i hver sin ende af landet og har begge fået hus, have, familie med børn og et arbejde, som skal passes. Så der er ikke meget tid til overs i sådan en travl hverdag.
Nu hedder det kone og børn
Så i dag er mine hyggelige stunder ikke længere præget af samværet med min fætter, men i stedet er det stunderne med min kone og vores børn, som kommer frem på nethinden, når jeg skal tænke på de gode stunder.
Verden har ændret sig
Jeg kæmper en hård kamp, for at prøve at give nogle af de ting som jeg synes var sjovt og spændende i min egen barndom videre til mine egne børn. Men det er ikke altid lige let. Jeg må efterhånden konstatere, at verden er en anden i dag. Fremkomsten af spillekonsoller, mobiltelefoner, internettet og streaming af underholdning giver simpelthen bare nogle andre muligheder og nogle andre præferencer i dag. Og det er nok lige vel optimistisk at tro, at børnene vil lægge alt det væk og så bare rende rundt udenfor og lege på samme måde, som vi gjorde for over 30 år siden.
Men selv om verden har forandret sig – og uden tvivl bliver ved med at gøre det – så er der jo stadig masser af gode stunder, som skal opleves og huskes for eftertiden.