Groft hærværk på offentlig grund ved strandvejen! Ulovlig træfældning sker åbenbart ikke kun i Amazonas.
Jeg står her ved strandvejen og ser det sørgelige syn af 12 store, 25 – 30 meter høje bøgetræer, som i løbet af natten brat er blevet fældet. Grunden, de voksede på, tilhører kommunen, som vil tiltale gerningsmændene for groft forsætligt hærværk.
Politiet er på sagen
Politiet meddelte i morges, at borgere i kommunen har oplyst, at de 12 bøgetræer på strandområdet er blevet fældet. Ved selvsyn, måtte politiet konstatere, at ja, det er sandt. De ca. 90 – 100 år gamle bøgetræer lever ikke længere.
Vidner hævder at have set 3 maskerede personer, udstyret med motorsave, stige ud af biler ca. 3 km fra grunden, hvor træerne nu er blevet fældet.
Grunden, som træerne voksede på, tilhører kommunen og centerchefen for miljø og plan, i samarbejde med center for arealer og ejendomme, vil lægge alle kræfter i, at få nye træer plantet på grunden hurtigst muligt.
Brug for gode advokater
Jeg vil da tro, de også hyrer et godt og professionelt advokatfirma til at varetage sagen.
Den specifikke grund, er et identifikations- og samlingspunkt for kommunens borgere, og bøgetræernes død vil give os store problemer i fremtiden, da karakteren, som grunden repræsenterer, ikke længere er den samme. Bøgetræer trives sjældent ved kyster, så det er et unikt mikromiljø, der er blevet ødelagt. Det er groft hærværk, som også får følger for vores børnebørn, udtaler borgmesteren.
Læringen jeg har fået, er at vi skal tænke mere i retning af at oplyse vores borgere omkring vores kulturarv og klimabeskyttelse, udtaler han.
Ingen ved endnu hvad grunden til den ulovlige træfældning er. Ingen har officielt taget ansvaret for det.
Mistanken er, siger politichefen, er at vi har at gøre med ren og skær ubetænksomhed og uvidenhed!
Fakta om bøgetræer:
- De kan blive op til ca. 40 meter høje og de kan drikke op til 125 liter vand i døgnet
- Var mellem 1800 og 1870, dvs. i romantikken, Danmarks nationaltræ
- Kan blive op til 350 år gamle
- Træet lægger navn til ordene bog og bogstav (vikingerne brugte en bøgestav til at skrive runer med
- Træet er hårdt og anvendes i dansk møbeldesign
- Bøgen er en af inspirationskilderne til filmene om Ringenes Herre.
Fakta om ulovlig træfældning:
- Det er ulovlig træfældning at fælde naboens træ, selvom det måske skygger på din terrasse
- De fleste ulovlige træfældninger sker i sommerhusområder, mens ejeren af grunden, hvorpå de fældede træer voksede, ikke er til stede
- Det er ikke ulovlig træfældning at skære gamle og rådne grene af din nabos træ, hvis de truer din sikkerhed, eller hvis de forhindrer, at du holder orden i din have – fx hvis du ikke kan komme til at slå græsset, fordi grenene hænger for lavt
- Sker der ulovlig træfældning på din grund, har du ret til erstatning. Det kan være for forringelse af værdien af grunden. Det kan også gælde værdien af træerne, som er blevet fældet.
- Består jeres skels hegn af træer, bør I være enige om at træerne skal fældes. Kan I Ikke blive enige om det, kan et hegnssyn afgøre, om træerne skal fældes. Er i enige om, at træerne kan være til fare for jer – fx ved stærk storm eller orkan, ja, så må i fælde dem og plante et ny hegn
Ulovlig træfældning er en af de hyppigste grunde til langvarige stridigheder mellem naboer. Og dermed er det også en meget hyppig sagstype hos advokater, der beskæftiger sig med naboret og skelforretninger.