Spring til indhold

Teambuilding er blevet udbredt

  • Nyt

De fleste af os forstår nok ordet teambuilding. Som ordet så fint antyder, handler det i bund og grund om at forbedre samarbejdet mellem en bestemt gruppe mennesker. Hvad end det er kollegaer eller klassekammerater, så er der altid en god grund til at takke ja til en god omgang teambuilding, men hvorfor er det egentlig blevet så populært?

Frygten for det besværlige

Mange tror, at for at teambuilding skal fungere, så skal man enten tage ud i en skov eller et andet sted væk fra arbejdspladsen. Dette er dog på ingen måde nødvendigt. Har man kontor inde i byen, hvor der er langt til den nærmeste frie natur, kan man lave teambuilding inde på kontoret. Det eneste, det handler om, er at udfordre samarbejdsevnen på en sjov måde. Man kan f.eks. bygge en rutsjebane ud af forskellige redskaber, der kan vanskeliggøre processen, så jeres samarbejdsevne bliver udfordret, samtidig med at I de næste mange dage har dette at snakke om og grine af i fællesskab.

Vigtigheden af teambuilding

Et af de steder, hvor teambuilding er blevet allermest udbredt, er på arbejdspladsen. Det er i enhver chefs interesse, at forholdene på arbejdspladsen fungerer bedst muligt. Dette gælder både de arbejdsrelaterede såvel som de sociale forhold. Teambuilding handler i bund og grund om at skabe et bedre miljø, positivt selvværd og ikke mindst masser af motivation. Teambuildings øvelser er ofte med til skabe den kommunikation og fremgang, som alle ønsker i ethvert team.

Står du derfor i en familie, der har en smule vanskeligheder, eller er du leder i en virksomhed, der godt kunne tåle at blive rystet lidt sammen, så bør du overveje at hoppe med på bølgen og arrangere teambuilding. En intet mindre end fantastisk mulighed for at styrke relationer, brænde noget krudt af og have det hylende skægt.