Det var nok verdens dummeste bemærkning, jeg kom med, da jeg en dag i sidste uge kom hjem fra et kort besøg i banken, hvor jeg havde hentet et gavebevis på den dåbsgave, som vores nyeste barnebarn skulle have i søndags. Jeg sagde nemlig til min kone, at det da vist var synd for barnet bare at få en kedelig kuvert med et stykke papir i.
Børn forventer vel noget mere spændende som spændende legetøj af en eller anden art, når de skal have gaver.Min kone slog en høj latter op. Du ved da udmærket, at et barn på to måneder ikke er i stand til at registrere den slags. Hvis vi skulle komme med et lidt mere spektakulær gave som supplement til kuverten, skulle det da udelukkende være for forældrenes skyld, sagde hun til mig.
Måske lidt dumt
Nå ja, der dummede jeg mig da. Det er så mange år siden, at vores egne børn var så små, at man af og til kan glemme, hvilket udviklingstrin, børnene er på i de forskellige aldre. Men selvfølgelig ved jeg jo godt, at et barn på to måneder ikke kan opfatte den slags.
Det er ikke for at være kedelig, at vi giver en kuvert i dåbsgave, men vi har i forholdet til vores første tre børnebørn indført det som en tradition, at dåbsgaven altid består af et par aktier i den bank, vi er kunder i. De kan så forhåbentlig komme børnene til gavn, når de er blevet unge og får brug for egne penge.
Og forældrene havde selvfølgelig også ventet præcis den gave, da vi var til barnedåb i går, hvor vores yngste barnebarn kom til at hedde Emma. Men fra mange andre sider var der meget forskellige gaver, som fyldte godt op på gavebordet. Selvfølgelig var der en del baby legetøj, som Emma nok først rigtigt kan forstå at lege med om nogle måneder.
Fascinerende gaver egentlig
Jeg blev i øvrigt fascineret af nogle af gaverne, som jeg syntes var meget fantasifulde. Det var tydeligt, at legetøj til så små børn åbenbart skal være meget farvestrålende, for der var bestemt ikke noget af det, der var diskret i udseendet.
Der var også et par meget lækre bamser af den slags, sådan et lille pus kan lide at lægge sig tæt op ad i vuggen eller barnevognen. Når jeg kalder dem lækre, er det den bløde pels, jeg tænker på. De var bare så lækre at røre ved, at jeg fik lyst til at holde en af dem op mod min kind. Men jeg modstod fristelsen, for sådan noget gør rigtige mænd jo ikke, vel?
Jeg sagde til min kone, at det da var lidt overraskende, at der slet ikke var nogen dukker blandt gaverne i betragtning af, at det var en lille pige, der var blevet døbt. Måske, svarede hun, men det varer altså længe endnu, før hun kan begynde at lege med dukker. Hun kan reelt heller ikke rigtigt lege med bamserne endnu, men de er jo bløde og varme at putte sig ind til, så dem kan hun få glæde af med det samme, blev jeg belært.