Spring til indhold

Firmaarrangementer og teambuilding

  • Nyt

Det er snart påske. Og det betyder, at jeg får nogle dages ferie. Herligt. Jeg har tænkt på at bruge ferien på at få ryddet op i alle skabene og få ordnet alle de små projekter, som jeg bare har udskudt i flere måneder. Du ved sådan noget med at få malet den dør nede i kælderen. Eller få repareret min cykel.
Nu sagde jeg lige, at jeg ville male en dør. Og jeg har chancen i dag for at kunne købe maling. Jeg ved lige præcist, hvilken farve jeg skal have. Og når jeg først har åbnet bøtten med maling i, så går det jo hurtigt med at få malet døren. Jeg har jo slebet den ned.

Min kollega

På min vej ned til byen for at købe maling løber jeg så ind i en kollega. Hun er sød nok, men har en ualmindelig evne til at sladre for meget. Og da jeg stopper for at sige hej til hende, ved jeg godt, at jeg bliver mindst et kvarter forsinket. Det gør ikke noget. Jeg har fri i dag. Hun snakker og sladrer om, hvad der er sket på arbejdet i går. Jeg ved godt, hvad der skete på arbejdet, så det behøver hun egentlig ikke at fortælle mig. Af høflighed lytter jeg til hende. Nikker og siger ja og nej på de rigtige steder.

Firmaarrangement?

Men så lige pludseligt siger hun noget, jeg ikke vidste. Hun spørger mig, om jeg kommer med til det firmaarrangement, ledelsen er ved at planlægge. Jeg vidste ikke noget om firmaarrangementer. Jeg spørger hende om, hvad det er for noget, og hvor hun ved det fra.

Hun fortæller mig, at hun ikke helt præcist ved, hvad det er. Hun så bare et udkast til en mail, som hendes chef havde liggende på sin notesblok. Måske en forårsfest.

Jeg kunne godt høre forventningens glæde i hendes stemme. Og ja, jeg må indrømme, at selvom jeg ikke er så meget til fest, så vil jeg da gerne gøre en undtagelse i år. Vi har jo haft et bizart år med delvis at være på kontoret og delvist arbejde hjemmefra. Alle er mere eller mindre kørt trætte i ikke at vide, hvad der venter os i næste uge. Der er hele tiden nogle dele af erhvervslivet, der må åbne deres aktiviteter igen, og så er der andre, der må lukke ned igen. Og ja, jeg savner da også at ses med alle mine kollegaer.

Sjov teambuilding og skattejagt

Min kollega taler, og taler. Hun nævner noget om, at hun har hørt, at vi måske også skal til noget sjov teambuilding. ”Du ved sådan noget med at lege vikinger eller gå på skattejagt.”
Jeg smiler til hende og siger, at det kunne da også være sjovt. Tænker, at jeg må se at komme videre. Jeg skal tilbage og starte på at få malet den dør. Jeg fortæller hende, at jeg har lidt travlt og skal videre i dagens program. Hun smiler, siger, at det skal hun også. Hun skal i gang med at forberede påsken.