Elsker Thailand

Efterårsferien bliver brugt til at gå ture med børnene i skoven. Spille brætspil, drikke varm kakao, hygge – og gøre lidt ekstra godt rent i huset. Der har ikke været noget med, at vi har ledt efter billige flybilletter, så vi kunne komme ud at rejse i år. Dels er der Corona, dels har vi brugt en del penge på at få lavet et nyt, flot badeværelse.

Ferie i Thailand

Det har kostet os lidt mere, end en ferie ville have gjort. Så budgettet blev allerede lagt i sommers: Pengene bruges til nyt badeværelse, og sparer vi sammen til en god sommer – eller efterårsferie til næste år. Vi drømmer om, at vi gerne vil finde flybilletter til Thailand. Vi har hørt så meget godt om godt om det. Naturen, menneskene.

Og ja, det, vi har hørt mest om, er naturligvis den lækre mad. Thaimad. Det er jo meget populært og har efterhånden været det længe her i Danmark. Jeg har da også lært at lave nogle thairetter, men kunne sådan set godt tænke mig at prøve dem i originalversionerne. Vi mener, at det er realistisk for os, at vi kan komme afsted i sensommeren 2021.

Til næste år

Børnene er selvfølgelig lidt skuffede over, at vi ikke kom ud at rejse i år. På den anden side, så er idéen med en længere og meget mere eksotisk rejse end det, vi plejer, så tiltrækkende, at de godt kan se logikken i, at vi er nødt til at spare.

Min datter, som forstår det lidt bedre end vores søn, har faktisk været ved at undersøge, hvad flybilletter dertil koster. Hun har også fundet mange spændende artikler om landet og de forskellige folkeslag, der bor der. Den slags interesserer hende meget. Ja, jeg tror faktisk, at hendes viden om landet kommer til at afgøre, hvordan vi planlægger turen, når tiden nærmer sig.