Ældre herre

I forgårs gjorde jeg en god gerning. Jeg var jeg nemlig vidne til et grimt uheld. Det var nede i supermarkedet. De havde vasket gulvet, fordi der var en kunde, der var kommet til at skubbe et glas syltetøj ned. Der var syltetøj overalt. Så naturligvis skulle de vaske gulvet. Men så skete der det, at en ældre herre, som gik med rollator, fik forvildet sig ind i den afdeling, hvor der er marmelade og andre søde sager.

Overset advarslen

Han må have overset skiltet, hvorpå der står, at gulvet er glat. Måske var han synsbesværet. I hvert fald så skete der det, at han skred. Hans rollator kunne ligesom ikke holde ham balanceret. Han kom helt ud af ligevægt og faldt naturligvis og slog sig. Det var ikke så rart at se på. Han blev meget forskrækket og konfus. Personalet løb naturligvis hen og hjalp ham op. Det viste sig, at han faktisk ikke havde slået sig så grimt som vi alle sammen, troede. Det var en hudafskrabning på armen, som førte til, at han blødte. De fik renset såret, og han fik et glas vand. Sad og sundede sig lidt og kunne heldigvis fortsætte sine indkøb efter lidt tid.

Han havde en god indkøbsvogn

Episoden, som jeg så, fik mig til at tænke på, at det er svært at blive gammel. Og hvis man også er alene, så må det være ekstra svært. Jeg tilbød den ældre herre at følge ham hjem. Så han kunne være sikker på at komme hjem i godt behold. Han var taknemlig, og jeg hjalp ham med at trække hans indkøbsvogn. Det er sådan en af de smarte, som han kan koble på sin rollator. Jeg kunne dog se, at han var lidt nervøs ved at skulle gå med den også, så det var bare en selvfølge, at jeg trak den for ham. Den var ikke tung. Og han var glad for hjælpen.